Hvem har ansvar for brandsikring i en etageejendom?

Ansvar for brandsikring i en etageejendom ligger først og fremmest hos ejeren. Men håndværkere og beboere har også en rolle. Her er reglerne kort.

Illustration af en væg med et brandtætnet rør og en lukket branddør

Brandsikringen i en etageejendom består af mange dele. Det er brandceller, branddøre, tætninger om rør og kabler og ofte også tekniske anlæg. Meget af det lægger man ikke mærke til i hverdagen. Derfor er det let at glemme, at nogen skal holde det ved lige.

Kort svar

Ejeren af bygningen har ansvar for brandsikring i hele bygningens levetid. I en forening skal bestyrelsen sørge for det i praksis. I en udlejningsejendom er det udlejer. Håndværkere har ansvaret for deres eget arbejde. Beboerne må ikke sætte brandsikringen ud af funktion.

Ejerens ansvar for brandsikring

Bygningsreglementet BR18 kræver, at sikkerheden ved brand opretholdes i hele bygningens levetid (BR18 § 137 og § 138). Materialer, bygningsdele og tekniske anlæg til brandsikring skal kontrolleres og vedligeholdes (§ 140).

BR18’s vejledning om drift, kontrol og vedligehold er klar: Det overordnede ansvar ligger hos ejeren af bygningen. Ejeren kan udpege en driftsansvarlig, fx en vicevært eller administrator. Men ejeren slipper ikke selv for ansvaret.

Hvidovre Kommune har skrevet det samme til ejere af etageboliger: Brandsikkerheden skal svare til det, der blev godkendt i byggetilladelsen. Ulovlige forhold skal lovliggøres, og kommunen kan give ejeren påbud efter byggelovens § 17.

Det skal holdes ved lige

Passiv brandsikring er de bygningsdele, der skal holde ild og røg inde i et bestemt tidsrum. En brandcelle er et afgrænset rum, som en brand skal kunne holdes inde i. Efter de præaccepterede løsninger for etageboliger er hver lejlighed mindst en brandcelle, og trapperummet er en selvstændig brandsektion.

  • Branddøre skal lukke af sig selv. Dørpumpen må ikke fjernes eller sættes ud af funktion. Døren må kun stå åben, hvis den har automatisk lukning ved brand.
  • Brandtætninger om rør og kabler gennem vægge og etagedæk skal være hele.
  • Vægge, lofter og skakte mellem brandceller må ikke have huller.

Vejledningen lægger op til en årlig gennemgang af bygningens passive brandsikring. Brandtekniske installationer som brandalarm- og sprinkleranlæg skal løbende afprøves (§ 141). En driftsjournal er kun et krav i bestemte bygninger, fx forsamlingslokaler til flere end 150 personer og steder med flere end 10 sovepladser (§§ 147–148). Almindelige boliger er som udgangspunkt ikke omfattet. En enkel log over kontroller og udbedringer er alligevel en god idé.

Ved ombygning: byggetilladelse og brandklasse

Kræver en ombygning byggetilladelse, skal byggeriet placeres i en brandklasse fra 1 til 4 (BR18 § 492 og § 493). Brandklassen afgør, hvem der skal dokumentere brandforholdene.

Ifølge vejledningen om indplacering i brandklasser kan etageboliger med gulv i øverste etage højst 45 meter over terræn placeres i brandklasse 2. I brandklasse 2–4 skal der bruges en certificeret brandrådgiver. Det er en rådgiver, der er certificeret til at dokumentere brandsikkerheden. Påvirker ombygningen sikkerheden i resten af bygningen, skal den også med i vurderingen.

Håndværkere skal lukke de huller, de laver

Når en elektriker eller VVS’er trækker rør eller kabler gennem en væg eller et dæk mellem to brandceller, bliver der hul i brandsikringen. Hullet skal lukkes igen med et brandtætningssystem, der passer til bygningsdelen og installationen.

Installatørernes brancheforening TEKNIQ anbefaler, at brandtætning indgår i installatørens egenkontrol. Det skal kunne dokumenteres, hvor der er tætnet, hvilket produkt der er brugt, og hvem der har udført og kontrolleret arbejdet. Skriv det ind i aftalen, når I bestiller arbejde i ejendommen, og bed om fotos af hver lukning.

Beboernes rolle

Beboere og lejere kan let komme til at ødelægge brandsikringen uden at vide det. Skriv i husordenen, at man ikke må:

  • holde branddøre åbne med kiler eller snore
  • afmontere dørpumper
  • stille ting i opgangen, for trapperum skal bruges til trafik og ikke til opbevaring
  • bore huller ind til skakte eller nabolejligheder uden aftale.

Bed også beboerne om at melde fejl, fx en branddør, der ikke lukker helt.

Brandsyn: kommer brandvæsenet forbi?

Brandsyn er det kommunale beredskabs tilsyn med brandsikkerheden. Hvilke bygninger der får brandsyn, står i bekendtgørelse om brandsyn (BEK nr. 2341 af 9. december 2021, ændret fra 1. januar 2026). Listen omfatter bl.a. undervisning, butikker, forsamlingslokaler, daginstitutioner, overnatning, campingpladser og fredede bygninger. Almindelige boliger er ikke en kategori.

En almindelig etageejendom får derfor som regel ikke brandsyn, medmindre den fx er fredet. Det betyder ikke, at der ikke er krav. Det betyder bare, at ingen udefra tjekker, om de bliver overholdt.

Hvornår er det en god idé at få hjælp?

Få en gennemgang, hvis I ikke ved, hvornår brandsikringen sidst blev tjekket, eller efter større installationsarbejde. Læs også om brandsikring i ældre ejendomme.

Vestdrift udfører passiv brandsikring som brandtætninger og branddøre. Vi bruger testede systemer efter producentens anvisning og præaccepterede løsninger, hvor de passer. Ellers afklares løsningen med bygherrens brandrådgiver. Lukningerne får nummererede mærkater, og I får en KS-rapport med fotos. Vestdrift er ikke certificeret brandrådgiver. Kræver en ombygning det, skal I have en med.

Vil I i gang selv? Brug vores handleplan i 5 trin med tjekliste.

Ved I, hvordan det står til med brandsikringen i jeres ejendom?

Vestdrift kan gennemgå brandtætninger og branddøre og udbedre fejlene. I får en KS-rapport med fotos af hver lukning.