Brandsikring i ældre københavnske ejendomme

Brandvægge, branddøre og brandtætninger skal virke hver dag – i hele bygningens levetid. Her er de fejl, vi oftest finder i ældre ejendomme, og hvad I kan gøre ved dem.

De gamle etageejendomme i København er bygget til at holde i mange år. Men brandsikringen er ikke noget, man laver én gang og glemmer. Brandvægge, branddøre og brandtætninger skal virke hver dag – i hele bygningens levetid.

I en ældre ejendom med kælder, loft, bagtrapper og mange lejligheder er det netop de bygningsdele, der skal forhindre, at en brand spreder sig fra én lejlighed eller ét kælderrum til resten af huset. Her får I et overblik over, hvad der skal holdes øje med, og hvad vi oftest finder, når vi gennemgår ejendomme for boligforeninger.

Hvad er passiv brandsikring?

Passiv brandsikring er de dele af bygningen, der holder ilden og røgen tilbage – uden at nogen skal gøre noget, når det brænder. I en ældre etageejendom er det typisk:

Brandvægge – fx mellem trappen og lejlighederne, mellem kælderrummene, på loftet og mod nabohuset.
Lofter og gulve mellem etagerne – de skal holde ilden på den etage, hvor den starter.
Branddøre – fx til kælderen, loftet, bagtrappen og fyrrummet.
Brandtætninger – der, hvor rør, kabler og ventilation går gennem en brandvæg eller et loft.

Mange ældre ejendomme fik lavet brandsikring i 1970’erne, hvor kælderen og trappen blev gjort til hver sin “brandcelle” – et rum, der kan holde på en brand i et stykke tid (vejledning om brandsikring af ældre ejendomme). Den sikring skal stadig virke i dag. Bygningsreglementet siger det samme: Brandsikringen skal kontrolleres og vedligeholdes, så den holder “i hele bygningens levetid” (BR18 § 82).

Det ser vi oftest

Vi er ikke de eneste, der ser det. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) fandt fejl i brandsikringen i cirka hver tredje bygning, de gennemgik i året efter storbranden i Vanløse i 2022 (Security World Market, 2023). I Vanløse bredte branden sig gennem tagetagen og ramte 130 lejligheder i 16 opgange.

1. Beskadigede vægge og lofter

Huller efter gamle installationer, nedtagne lamper, åbninger til nye kabler og revner i pudsen. Et hul på størrelse med en næve i en kældervæg eller et loft kan være nok til, at røg og ild kommer igennem.

2. Defekte branddøre

Døre, der ikke lukker af sig selv, dørlukkere der er slået fra, manglende pakninger, skader på dørbladet – og døre, der bliver holdt åbne med en kile. En branddør, der står åben, beskytter ikke noget.

DBI fortæller, at deres folk finder branddøre, der er holdt åbne med kiler, stole eller kroge, “hver eneste dag” (Security World Market, marts 2026).

3. Forkert brandtætning af installationsgennemføringer

Rør og kabler, der er ført gennem en brandvæg eller et loft og tætnet med almindeligt byggeskum, fugemasse eller slet ikke. En brandtætning skal laves med et testet system, der passer til væggen, røret og brandklassen – ellers holder den ikke, når det gælder.

Det var netop manglende brandtætninger på loftet – omkring kabler og ventilationsrør og mellem lejlighedsvæggene og taget – som DBI pegede på efter branden i Vanløse.

Sådan kan det se ud

Rør ført gennem en muret væg – hullet omkring rørene er ikke brandlukket — Ikke brandlukket: rørene går gennem muren, men hullet rundt om dem står åbent.

Forkert udført brandtætning med skum omkring et afløbsrør — Forkert udført: skum sprøjtet rundt om et afløbsrør.

Forkert udført brandtætning omkring kabler med flere slags skum — Forkert udført: kabler tætnet med flere slags skum.

Hvorfor sker det?

Det er sjældent nogens skyld. Det sker langsomt over mange år:

Nye installationer. Elektrikeren, VVS’eren eller fiberfirmaet borer et hul i en brandvæg eller et loft og lukker det ikke bagefter – eller lukker det med noget, der ikke kan holde til brand.
Ombygninger. Når taget bliver lavet om, eller en lejlighed bliver renoveret, bliver brandvæggen på loftet ikke altid ført helt op til taget igen (Bolius, 2024).
Slid. Dørlukkere går i stykker, pakninger falder af, og døre bliver skæve.
Hverdagen. En kælderdør bliver sat på kløs, fordi det er nemmere at bære cykler ind.

De fleste fejl kan man ikke se, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter. De sidder bag en loftsplade, oppe på loftet eller nede i et kælderrum, hvor ingen kommer.

Hvad kan bestyrelsen gøre?

I kan komme langt med fem enkle ting:

Gå en tur på loftet og i kælderen én gang om året. Kig efter huller i vægge og lofter og efter rør og kabler, der går gennem en væg uden at være lukket ordentligt. Bolius anbefaler at gennemgå ejendommen én gang om året (Bolius).
Tjek branddørene. Åbn døren helt, og slip den. Lukker den helt i af sig selv? Er pakningerne hele?
Fjern kiler og kroge. Fortæl beboerne, hvorfor branddøre skal være lukket.
Kræv, at håndværkere lukker efter sig. Skriv det ind i aftalen, når der skal trækkes nye rør eller kabler.
Hold styr på papirerne. Gem billeder og rapporter, så I kan se, hvad der er lavet – og hvornår.

Vil I hellere have hjælp, kan I bestille et brandeftersyn. Så går vi ejendommen igennem for jer.

Se også vores handleplan i 5 trin med tjekliste til bestyrelsen.

Sådan hjælper Vestdrift

Vestdrift klarer det hele – fra gennemgangen til den sidste brandtætning:

Brandeftersyn. Vi går kælder, trapper og loft igennem og giver jer en liste med billeder over det, der skal rettes. Vil I have det fast, kommer vi igen hvert år.
Fast pris. I får prisen på skrift, før vi går i gang med at rette fejlene.
Udbedring af vægge og lofter. Vi lukker huller og revner, så væggen igen kan holde på en brand.
Branddøre. Vi justerer, reparerer eller udskifter døre, dørlukkere og pakninger, så døren lukker, som den skal.
Brandtætning af rør og kabler. Vi bruger testede systemer og følger producentens anvisninger. Hver gennemføring får et mærkat med et nummer.
Dokumentation. Alt bliver registreret med før- og efterbilleder i vores kundeportal, og I får en kvalitetsrapport, når vi er færdige.

Vi arbejder på hele Sjælland – også i København. Se brandtætning i København.

Kundeportalen: beboerne kan selv melde fejl

Mange fejl bliver opdaget af beboerne først – en kælderdør, der ikke lukker, eller et nyt hul i loftet efter en håndværker. Derfor får jeres ejendom adgang til vores kundeportal.

Beboerne melder fejl med et par tryk. De scanner en QR-kode på et skilt i opgangen eller bruger et link. De skal ikke oprette en konto. De skriver, hvad der er galt, og tager et billede.
Fejlen lander direkte hos os. Vi ser den med det samme og aftaler, hvornår den bliver rettet.
Bestyrelsen kan følge med. I kan se alle opgaver, og hvor langt de er, med før- og efterbilleder.
I kan kommentere og godkende. I kan skrive til os på en opgave og godkende arbejdet, når det er færdigt.
Alt samlet ét sted. Rapporter fra brandeftersyn, kvalitetsrapporter og dokumenter ligger i portalen. Hver brandtætning kan findes på nummeret fra mærkatet.

Så har I altid styr på, hvad der er lavet i ejendommen – også når der kommer en ny bestyrelse.

Kom godt i gang

Brandsikring handler om at give beboerne tid til at komme ud og om at holde en brand væk fra resten af huset. Det kræver ikke store projekter – bare at de ting, der allerede er der, bliver holdt ved lige.

Vil I vide, hvordan det står til i jeres ejendom? Ring til os på 53 68 48 89, eller skriv via kontaktformularen. Så aftaler vi en gennemgang.

Kilder: BR18 kapitel 5 (Lovguiden) · Brandsikring af ældre ejendomme – vejledning · Bolius: Sådan bremser du tagbrande i etageejendomme (2024) · Security World Market: Fejl i brandsikringen i hver tredje bygning (2023) · Security World Market: DBI går i krig mod åbne branddøre (2026)

Vil I vide, hvordan det står til i jeres ejendom?

Skriv til os, så aftaler vi et brandeftersyn og giver jer en fast pris på det, der skal rettes.