Beton brænder ikke, men armeringen inde i betonen mister styrken, når den bliver for varm. Vi beklæder betondæk, bjælker og lofter i P-kældre med brandplader, så konstruktionen kan bære i den tid, brandkravet siger – fx R 60 eller R 120.
Ubrændbare plader af stenuld eller lignende, som sættes op på undersiden af dæk og rundt om bjælker og søjler. Pladerne holder varmen væk fra armeringen.
Et eksempel er ROCKWOOL Conlit 150 P. Ifølge ROCKWOOLs datablad giver 20 mm under huldæk og massive betondæk BS 120, som svarer til REI 120 – når forudsætningerne i databladet er opfyldt, fx et mindste betonlag over armeringen. Pladerne limes med betonklæber eller sættes op med skiver og skruer.
Hvor betonen er skallet af, og armeringen ligger fri, er armeringen ikke beskyttet. Vi fjerner løs beton, renser armeringen og bygger betonen op igen med en reparationsmørtel efter EN 1504-3 og producentens anvisning.
Bagefter vurderer vi sammen med jeres rådgiver, om det nye betonlag er nok til brandkravet, eller om der også skal brandplader på.
Betons brandmodstand afhænger især af, hvor tykt betonlaget over armeringen er. Jo tyndere lag, jo hurtigere bliver armeringen varm og mister styrke. Det er beskrevet i Eurocode 2 for brand (DS/EN 1992-1-2).
Især ældre dæk og bjælker kan have et tyndt betonlag. Så kan de ikke altid klare et højere brandkrav uden ekstra beskyttelse. En brandplade virker som ekstra beton: Ifølge PAROCs tabeller svarer 20 mm PAROC Figra 170 til ca. 50–75 mm ekstra beton, afhængigt af brandtiden.
I en P-kælder holder bilerne tæt, og moderne biler indeholder mere plast end ældre biler. En brand kan derfor blive større og vare længere end tidligere. Det peger DBI (Brand & Sikring) på i en hvidbog fra 2026.
Vi beklæder lofter, bjælker og søjler med brandplader, så konstruktionen kan bære længere. Vi vælger plade og montering, så de passer til forholdene i kælderen, fx fugt og risiko for påkørsel.
Ejer- og andelsforeninger, udlejere, ejere af P-kældre og P-huse, entreprenører, virksomheder og kommuner – når et betondæk, en bjælke eller en P-kælder skal leve op til et brandkrav, eller når en brandrådgiver har fundet mangler. Vi arbejder på hele Sjælland, fx i København, Roskilde og Holbæk.
Vi giver en fast pris efter en gennemgang. Send gerne:
Mangler I noget af det, kan vi starte med en besigtigelse.
Når et betondæk, en bjælke eller en søjle ikke har den brandmodstand, bygningen kræver. Det sker typisk, når betonlaget over armeringen er for tyndt til brandkravet, eller når betonen er skallet af, så armeringen ligger fri.
Det afhænger af brandkravet, af hvor tykt betonlaget over armeringen er, og af hvilken plade der bruges. Tykkelsen findes i producentens tabeller, som bygger på brandprøvning efter EN 13381-3. På dæk er 20 mm ofte nok, mens bjælker og søjler kan kræve tykkere plader.
R 60 betyder, at den bærende konstruktion skal kunne bære i 60 minutter under en brand. R 120 betyder 120 minutter. Skal et dæk også holde ilden og varmen inde i et rum, står der REI, fx REI 60. Kravet gælder hele konstruktionen – betonen og pladerne sammen.
Brandkravet står i byggeriets brandtekniske dokumentation, eller det fastsættes af en brandrådgiver eller ingeniør. Vi udfører arbejdet efter kravet og afleverer dokumentation til jer og jeres rådgiver. Vi laver ikke selv den statiske beregning.
Ikke hvis den bliver skadet. Stød, fugt og nye huller til rør og kabler kan svække den. Derfor bør den tjekkes jævnligt, fx ved et årligt brandeftersyn.
Kilder: ROCKWOOL – datablad for brandbeskyttelse af huldæk, PAROC – brandbeskyttelse af beton og DS/EN 1992-1-2. Læs også om brandsikring af stål.
Send tegninger, fotos og brandkrav, så giver vi en fast pris, før vi starter. Har I dem ikke, aftaler vi en gennemgang.
Må vi måle besøg på siden?
Vi bruger Google Analytics til at se, hvilke sider der bliver læst, og om vores annoncer på Google giver henvendelser, så vi kan gøre siden bedre. Det sætter cookies, og oplysningerne sendes til Google. Vi måler kun, hvis du siger ja. Du kan altid ændre dit valg under "Cookie-indstillinger" nederst på siden. Læs mere i privatlivspolitikken.
Hvad kan vi hjælpe med?
