Røde, gule og grønne anmærkninger i brandrapporten – hvad gør I nu?

Mange bestyrelser får en brandteknisk rapport og ved ikke, hvad de skal stille op med den. Her kan I se, hvad farverne betyder, hvad der skal laves først, og hvordan I får det udbedret.

Illustration af en væg med et brandtætnet rør og en lukket branddør

Artiklen passer til andels-, ejer- og almene boligforeninger og til virksomheder, der har fået en brandteknisk gennemgang, fx fra Brand & Sikring (DBI), en brandrådgiver eller forsikringen.

Kort svar

Start med de røde, kritiske anmærkninger. De handler typisk om, at brand og røg kan sprede sig, eller at flugtvejene ikke er sikre. Få en fast pris på punkterne, få dem udbedret med testede systemer, og gem dokumentation med foto. Gule anmærkninger planlægger I ind i budgettet. Grønne er i orden eller et godt råd.

Hvad betyder farverne?

Hvert firma bruger sin egen skala, og nogle bruger ord i stedet for farver. Læs derfor altid forklaringen forrest i jeres rapport. Typisk betyder det:

  • Rød – kritisk: Reglerne er ikke overholdt, eller der er fare for liv. Skal udbedres hurtigst muligt.
  • Gul: En fejl eller mangel, der bør udbedres, men som ikke er akut. Planlæg den, fx inden næste eftersyn.
  • Grøn: I orden, eller et råd til, hvordan I kan gøre det endnu bedre.

Nogle rapporter har også punkter, der “skal undersøges nærmere”. Det betyder, at det ikke kunne afgøres ved gennemgangen. Få det undersøgt, før I sætter det på budgettet.

Er I i tvivl om en anmærkning, så spørg den, der har lavet rapporten. Det er bedre end at gætte.

Hvem har ansvaret?

Det er ejeren af bygningen, der har ansvaret for, at brandsikringen virker. I en forening er det bestyrelsen, der skal sørge for det på vegne af ejerne. Ejeren kan udpege en driftsansvarlig, fx administrator eller vicevært, men ansvaret ligger stadig hos ejeren.

Rapporten fjerner heller ikke ansvaret. Den viser, hvad der mangler.

Hvad skal udbedres først?

Tag de røde anmærkninger i denne rækkefølge:

  1. Flugtveje. Ryd trapper og gange for cykler, barnevogne og møbler, og sørg for, at døre i flugtveje kan åbnes. Det kan ofte klares med det samme og koster ingenting.
  2. Branddøre. En branddør skal lukke og smække i af sig selv. Den må ikke stå åben på en kile. Ret dørpumper, lister og skilte.
  3. Huller i brandvægge og etagedæk. Utætte gennemføringer omkring rør, kabler og ventilation i kælder, på loft og i skakte. Her kan brand og røg sprede sig mellem lejlighederne. Læs om brandtætning af installationsgennemføringer.
  4. Brandvægge i tagrummet. Mangler der en adskillelse i et langt tagrum, kan en brand løbe hen over hele taget. Det er ofte et større arbejde, som skal planlægges.
  5. Dokumentation og drift. Logbog, årligt eftersyn og en plan for drift, kontrol og vedligehold.

Typiske røde anmærkninger

Brand & Sikring (DBI) har fundet fejl i brandsikringen i hver tredje bygning, de har gennemgået. Det typiske er manglende brandtætning omkring kabler og ventilationsrør og manglende brandvægge i tagrum (kilde). Andre fund, vi tit ser:

  • Plastrør og faldstammer uden brandbøsning eller brandpakning
  • Kabler ført gennem væggen og lukket med fugeskum
  • Skakte, der ikke er lukket med brandgips
  • Branddøre, der står åbne eller ikke lukker tæt
  • Åbne forbindelser mellem trapperum og kælder eller loft
  • Oplag i trapperum og kældergange

Sådan kommer I fra rapport til udbedring

  1. Lav en liste. Skriv hver anmærkning op med farve, placering og billede, gerne sammen med administrator.
  2. Få en fast pris. Bed om en pris pr. punkt, og spørg, hvilket testet system der bruges, og hvilken brandklasse løsningen har, fx EI 60.
  3. Sæt penge af. Røde punkter laves nu. Gule kommer med i budgettet og vedligeholdelsesplanen.
  4. Få det udbedret med dokumentation. Foto før og efter, mærkning af hver brandtætning og en KS-rapport.
  5. Luk punkterne. Send dokumentationen til den, der lavede rapporten, eller til forsikringen, og gem den i logbogen. Lav et eftersyn hvert år, så nye huller bliver fundet.

Læs også: Brandsikring i boligforeningen: en handleplan i 5 trin.

Pas på med det her

  • Fugeskum og almindelig fugemasse er ikke brandtætning. Brug kun et testet system, og følg producentens anvisning.
  • Nye huller. Når elektrikeren, VVS-installatøren eller fiberfirmaet har været der, opstår der tit nye huller. Aftal, at de bliver lukket og dokumenteret.
  • Ventilation. Ved ventilationskanaler er det kanalproducenten, der bestemmer løsningen.
  • Frister. Står der en frist i rapporten, i et påbud efter et brandsyn eller i et brev fra forsikringen, så skriv den ind i jeres plan.

Spørgsmål og svar

Skal vi udbedre alle anmærkninger?

Røde, kritiske anmærkninger skal udbedres hurtigst muligt. Gule bør I planlægge ind i budgettet. Grønne er til orientering eller gode råd.

Er der en frist for at udbedre?

Er der en frist, står den i rapporten, i påbuddet efter et brandsyn eller i brevet fra forsikringen. Står der ingen frist, skal fejl, der bryder reglerne, udbedres hurtigst muligt.

Hvad koster det at udbedre en brandrapport?

Det afhænger af, hvor mange punkter der er, og hvor de sidder. Få en fast pris pr. punkt efter en gennemgang. På vores prisside kan I beregne en vejledende pris på brandtætning.

Kan vi selv klare nogle af punkterne?

Ja. Foreningen kan selv fjerne oplag i trapper og kældergange og sørge for, at branddøre ikke står åbne. Huller i brandvægge og etagedæk skal lukkes med et testet system.

Hvordan viser vi, at punkterne er udbedret?

Med foto før og efter, en mærkning ved hver brandtætning og en rapport, der viser, hvilket system der er brugt. Gem det i logbogen sammen med brandrapporten.

Kilder: BR18 § 139 (lovguiden.dk) · Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold (kapitel 7) · Brand & Sikring om fejl i hver tredje bygning (Security World Market).

Har I fået en brandrapport?

Send os rapporten, så gennemgår vi den og giver en fast pris på at udbedre punkterne. Vi bruger testede systemer, tager foto før og efter og sætter ID-mærkat på hver brandtætning. I får en KS-rapport, som I kan sende videre.